Til borgerne i Uvelse-Lystrup

Kære "lokale samfund" rundt om Hillerød Centrum
Mød op ved P-pladsen v/ Annaborg - og gå med i stemningsfyldt fakkeltog via
Søstien til Torvet - den 26. oktober kl. 18.
Baggrund:
Hillerød Kommune har været udvalgt som
KRAM-kommune i hele oktober. KRAM står for kost, Rygning, Alkohol og Motion.
Derfor har Hillerød boblet af fysisk aktivitet, fordi vi ved at fysisk
aktivitet styrker folkesundheden, og det arbejder vi meget for i Hillerød
Kommune. Vi har udfyldt elektroniske spørgesskemaer og vilkårligt udvalgte
borgere bliver helbredstjekket i KRAM-bussen ved FrederiksborgCentret.
Afslutninsarrangement den 26. oktober:
Vi afslutter Hillerød som KRAM-kommune med et stemningsfyldt arrangement på og
omkring Torvet den 26. oktober fra kl. 16-19. Torvet kommer til at boble af
liv.
Invitere jer - som aktive deltagere:
I den anledning vil vi meget gerne invitere alle jer til at deltage, børn,
forældre og andre voksne - I der bor i de små lokale samfund og miljøer udenfor
Hillerød Centrum. Vi ved at der foregår mange gode og sunde aktiviteter der
hvor I bor, og det vil vi gerne være med til at synliggøre på denne
stemningsfyldte måde. Vi ønsker dermed at synliggøre, at I også styrker
sundheden ved at være fysisk aktive.
Hvordan?
Derfor udfordrer vi jer til i samlet flok, at gå fredag den 26. oktober fra
jeres lokale miljø ind til Hillerød - til P-pladsen ved Slottet. Når I ankommer
der, vil I blive modtaget af venlige mennesker fra Hillerøds Samvirkende
Idrætsforeninger, og de vil så udlevere en fakkel til hver enkelt af jer, der
møder op. I skumringen præcis kl. 18 vil I så blive opfordret til at starte
fakkeltoget ind til Torvet via Søstien, hvor I ca. kl. 18.15-18.30 vil ankomme
til Torvet og blive modtaget af viceborgmester Kirsten Jensen og mange andre
mennesker, der er aktive på Torvet med musik, fysisk aktiviteter og sunde lette
varme måltider.
Herefter vil vi alle så overvære overrækkelse af præmier til dem der har
deltaget i konkurrencer i månedens løb, og straks derefter vil Kirsten Jensen
holde KRAM-månedens afslutningstale.
PS!
Vi synes det er oplagt at invitere og synliggøre jer, - at opfordre jer til at
gå til centrum, som folk gjorde i gamle dage, men I er også meget velkomne til
at deltage, hvis I blot ønsker at deltage fra P-pladsen og til Torvet i
fakkeltog.
Vi inviterer Pressen inkl. TV-Lorry, så vi kan få taget nogle flotte billeder
af vores smukke fakkeloptog.
Vi håber at I griber denne KRAM-bold, for det er kun jer, vi inviterer til at
gå fakkeltog.
Vi vil meget gerne have en tilbagemelding fra jer, og håber på positivt svar.
Med venlig hilsen
Mette Mohr
Sundhedskonsulent, KRAM-leder og koordinator
--------------------------------------------------------------
Job, Social og Sundhed
Helsingørsgade 2, 3400 Hillerød
Tlf: 4820 2483 Fax:
E-mail:
www.hillerod.dk
--------------------------------------------------------------