Arbejdsgruppe: Fartbegrænsning
(Seneste nyt i bunden af denne side)
Arbejdsgrupppens formål:
-At undersøge behovet for yderligere fartdæmpning i bysamfundene Uvelse og Lystrup
-At udarbejde forslag til fartdæmpende foranstaltninger.
-At søge samarbejde med kommunen om problemet.
Plan:
I samarbejde med kommunen at skaffe tidligere trafikmålinger fra ex. Slangerup kommune samt at få lavet nye målinger på udvalgte strækninger i Lystrup og Uvelse. Herved skaffes dokumentation for trafikmængder og hastigheder og på den baggrund udarbejdes en plan for nye/ændrede fart dæmpende foranstaltninger.
Medlemmer af arbejdsgruppen:
Poul Greibe (lokalrådet), Freddy Dichmann (lokalrådet), Stig Kunkel (lokalrådet) og Carsten Lauge Pedersen.
Status april 2008.
De trafik- og hastighedsmålinger som Hillerød kommune har gennemført på Gørløsevej, Uvelse Byvej og Lystrupvej er nu efterbehandlet. Resultaterne viser (kort fortalt), at trafikken er steget betragtelig gennem de sidste 5-10 år. Gennemsnitshastigheden i de tre målesnit ligger mellem 41 og 49 km/t. Langt størstedelen af bilisterne kører over de anbefalede 40 km/t (som er gældende for Uvelse og Lystrup)
Resultaterne fra trafikmålingerne er nærmere beskrevet i Trafiktælling Uvelse-Lystrup og Trafiktælling på kort
Arbejdsgruppen arbejder nu videre i dialog med kommunen.
Seneste nyt:
Status oktober 2008.
I september måned var Trafikgruppen til et møde med Hillerød kommune hvor
trafiksituationen i Uvelse og Lystrup blev diskuteret. Vi fremlagde vores
synspunkter og bekymringer vedr. megen trafik igennem Uvelse og relative høje
hastigheder og utryghed. Kommunen tog vores synspunkter til efterretning, men
desværre umuliggør den økonomiske situation pt. fysiske ændringer på vejnettet.
Men mulighederne skal undersøges og konkretiseres så vi forhåbentlig kan
iværksætte tiltag når økonomien igen bliver bedre.
I uge 44 kommer der 3 mobile ”Din fart” skilte i Uvelse og Lystrup. De kan
forhåbentlig være med til at dæmpe farten en smule og virke som en reminder til
bilisterne om hvor hurtigt de kører.
Melding pr. 31/10-2008: Opsættelse af fartmålere bliver grundet tekniske problemer desværre forsinket..
Melding: pr. 11/12-2008: Så er målerne efter flere tekniske problemer på vej til Uvelse:
Den første måler kommer op på Gørløsevej senere på dagen d
17/12-2008, og de to andre målere på Uvelse Byvej og Lystrupvej kommer op
umiddelbart efter nytår, som det ser ud nu.
Mvh
Poul
Status pr. 19/1-2009:
Beslutningen om at spare alle driftsmidler til ”Din fart skilte” er stadig er under politisk behandling – så måske finder de alligevel penge til at forsætte driften – og hvis det sker, er Uvelse-Lystrup med på listen over lokaliteter hvor de vil blive sat op i 2009. Den endelige beslutning sker i løbet af et par uger.
Se evt.referat fra møde i Teknisk udvalg fra sidste uge.
Status pr. 1/2-2012:
Efter at lokalrådet flere gange har påpeget overfor kommunen de problemer vi ser med høj fart og megen gennemkørende trafik på bla. Gørløsevej, Lyngevej og Lystrupvej, er der nu kommet skub i sagen.
Kommunen har (uden yderligere høring eller varsel) besluttet og gennemført etablering af busvenlige bump på Gørløsevej samt istandsættelse af eksisterende bump på Uvelse Byvej.
Kommunen har efterfølgende meddelt nedenstående pr mail:
”Gennem flere år og senest i efteråret da kommunen i forbindelse med det pågående arbejde med ny kommuneplan, fremkom der et stort lokalt ønske om yderligere hastighedsdæmpende foranstaltninger, primært ved skolevejene.
Da der sidst på året var et mindre økonomisk råderum til mindre trafiksikkerhedsprojekter ved skoler, og vejrets gunstige forhold, valgte By & Miljø at man kunne imødekomme ønskerne i Uvelse. Da projektet anlægges for 2011 midler, skulle projektet igangsættes med meget kort varsel.
Der etableres derfor en række ekstra busvenlige bump på Gørløsevej, og de eksisterende bump på Uvelse Byvej istandsættes.”
Lokalrådet vil nu afvente og se hvordan de nye bump virker, og vil forsat arbejde på at få løst problemer med høj fart andre steder, fx igennem Lystrup.